søndag den 30. september 2012

SØNDAGSSTILHED MED NYT PÅ PINDENE

I dag er vi stille.

Balskoene skal stilles på plads igen.
Mine lægge er lidt ømme,
men det gjorde godt at komme lidt uden for matriklen.

I aftes var vi i Fuglsøcentret til middag
og efterfølgende skøn koncert med
dåre dejlige Søs Fenger
og i godt selskab med venner.

Hvor vi dog nød det begge to.
Ole holdt godt ud.
Det skønt der er fremskridt for hver dag.

Luften er gået lidt ud af ballonen i dag.
Ole er træt, så der skal hviles i stor stil.
Jeg kan hører hans småsnorken fra soveværelset.

Jeg sidder ganske stille med mit strikketøj
og en lydbog,
alt mens jeg kigger på køerne.

I morges da jeg stod op,
fandt jeg garn til en hue til Lone.

Moon af Hargreaves.

Jeg orker ikke så meget i dag.
Dog skal jeg lige have gang i en støveklud,
handlet en smule og  forberedt lidt mad til i morgen.

Der kommer brormand og kone  til frokost.
Det er længe siden vi har set dem,
så vi glæder os.

Men lige nu vil jeg tilbage til Lones hue.


Må I få en dejlig søndag derude.


fredag den 28. september 2012

LONE's WISDOM

Da Lone var hjemme forrige weekend kiggede hun i strikkebøger
og faldt for denne cardigan.

Den eneste ændring hun ønskede var at ærmerne blev som i
model: Goodwill, og at den hæklede kant blev i samme
farve som resten af cardiganen.
 

Hun valgte en petrol inderlomme.
 

og perlemorknapper, der spiller i garnets farver.
.

Garnet valgte hun også selv.
Der blev lavet et par strikkeprøver,
men hurtigt blev det bestemt at det skulle være denne 
blanding og farvesammensætning
 

Slutfacit er ikke så ringe, synes jeg.
Jeg håber den passer og "barnet" er tilfreds.
Jeg glæder mig til at se den på.
 
FAKTABOKS:
 
OPSKRIFT:
 
fra hæftet:
 
STØRRELSE:
Medium
 
GARN:
92 gram i farven Lys Turkis/13
 
strikket sammen med
 
136 gram i farven Indigo
 
Lommer:
ca. 5 gram i farven Atlanterhav
strikket sammen med
under 1 gram i farven Turkis/6701
 
 
PRIS:
under 200 kr.
 
GARNER INDKØBT HOS:
 
PIND:
3,25
 
BEMÆRKNINGER:
 
Jeg kan varmt anbefale at strikke de to garner sammen.
Jeg strikkede på pind 3,25, fordi det passede med
strikkefastheden i opskriften.
Jeg kunne sagtens forestille mig at gå helt op på 4-4½
for at få et mere luftigt udtryk. Afhængig af hvilke
projekt det er til.
 
 

mandag den 24. september 2012

Garnforelskelse


Kan man overhovedet forelske sig i garn?
Det tror jeg.
Jeg er i hvert fald varm på denne Alpaca garn.



Lige nu strikker jeg alpacaen sammen med en tynd tråd Morbær Silke.
Det ender med at blive til Boxy

lørdag den 22. september 2012

SKØNHYGGELIGLØRDAG I GODT SELSKAB

 
 
En dejlig lørdag har det været indtil nu.
Frikadeller, tærter, leverpostej, rejer og ost er blevet fortæret.
Skyllet ned med god øl og en lille cognac til kaffen.
 
"Berlinerdrengene" har hygget sig og jeg med.
I dag var jeg ene høne i kurven.
"Berlinerpigerne" må vente med at komme til en anden gang.
Ole magter ikke for mange mennesker endnu.
 
Ole holdt ud i hele fire timer inden han måtte hvile.
Det går fremad. Det er dejligt.
 
´
Efter besøget fandt jeg min stol og et afsnit af  Greys Hvide Verden,
mens Ole hvilede (læs:sov) på sofaen.
Lone har introduceret mig for serien.
Den er skøn.
God underholdning til lidt strik.
 
Lige nu strikker jeg på Wisdom.
Lone fandt model og garn da hun var hjemme sidste weekend.
 
 
Garnet er en blanding af Mr. Weller´s
og
 
Lommerne har fået "foer" i mørkere toner.
 
 
Må I få en dejlig lørdag aften.
Min bliver helt sikker god.
Lidt rester fra frokosten og et glas rødvin, så er den hjemme;)
 
 
 

Morgenkaos







Lige to minutters ro. Det trænger jeg til.
Et par pinde, lidt kaffe og et glas vand, så kan jeg lidt igen.

Der kommer frokostgæster, og selv om jeg synes jeg nåede en del i går, er der selvfølgelig en masse jeg skal gøre i dag.
Bage brød. Lave tærter. Rydde det sidste op. Løbe over gæstetoilettet. Dække bord. Anrette.
Jeg må hellere komme igang igen.

Jeg glæder mig til kl 12.
Så er jeg klar.

Måske lige en pind mere?

onsdag den 19. september 2012

HÆKLET TIL STRIK

 
Hos Jeanette og Liselotte  har jeg set dette skønne hæklede net.
Det fik mig i gang med hæklenålen.
Det er helt perfekt til at putte strikketøj i når man skal ud af huset.
 
 
FAKTABOKS:
 
OPSKRIFT:
kan hentes ganske gratis.
 
NÅL
 
GARN:
fra
 
FORBRUG:
50 gram lyseblå
og
250 gram sort
 
MÅL:
32 x 40 cm
 
BEMÆRKNINGER:
Jeg har ikke lavet hækleprøve og mine mål er derfor ikke de samme som i opskriften.
.
Som Jeanette og Liselotte har jeg lavet kontrastfarve i bunden.
 
 
En lille trekant er der sneget sig ind foroven.
Bare fordi.
 
 
 
 

torsdag den 13. september 2012

500 GRAM FED HØR TILSAT LIDT BOMULD

I weekenden begyndte jeg at strikke denne bluse,
og i går blev den færdig.
Efter en tur i vaskemaskinen er den nu klar til brug.

Jeg havde 500 gram lækkert hørgarn,
som lå og ventede på det rette projekt.
Denne oversize tunika var lige sagen til garnet.

Jeg havde bare ikke nok garn fandt jeg ud af da jeg var godt igang.

Den melodi har jeg hvis spillet før.
Der var hvis noget med en rosa bluse, der fik tilsat noget lyseblåt.
Denne gang blev det til rød bomuldsbesætning.
Jeg synes den røde klæder den nougatfarvede hør rigtig godt.
Begge ærmer blev røde, det ene tilsat en anelse lysebrunt.
Det sidste stykke forneden blev også rødt.
Strikket i retriller og uden sidesøm
Det fungere med slidsen synes jeg.
Blusen strikkes fra oven og ned (top-down).
Det nye for mig var den sjove udtagning, med en retrille på skulderen.
De fire masker ret lod jeg fortsætte ned langs siderne.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:
fra
(str. small kan downloades ganske gratis,
de andre størrelser koster lidt)

GARN:
500 gram brunt  Hør
fra
og
100 gram rød Bomuld
(strikket med to tråde)

PIND:
4

BEMÆRKNINGER/ÆNDRINGER:
Som sædvanlig har jeg lavet ændringer hen ad vejen.
Strikkefastheden passede ikke helt, så det var første ændring.
Jeg strikkede retriller langs siderne.
Jeg tog nogle masker ind fra ærmegab og ned langs bullen.
Det nederste af bullen er strikket i retstrikning.
Jeg strikkede slidser forneden.
Måske var der flere ting der blev ændret, jeg husker dem bare ikke.

Det er helt sikkert en model der kommer på mine pinde igen.





Jeg tæller og regner og klør mig lidt i håret

Som jeg omtale i går er der kommet nye masker på mine pinde.
I form af Helga Isager´s Starling. 
 
Helga laver design i str small til large,
så når jeg får lyster i hendes retning,
må jeg igang med at omregne og lave større.
 
Normalt kan jeg godt se hvor designeren vil hen med sit værk,
men Helga er ikke helt for min hjerne.
Hun laver nogle skønne modeller, men logikken i hendes opskrifter,
og måden hun skriver dem på,
 er altså noget kringlet for mig. 
Måske fordi jeg strikker så mange engelske opskrifter,
som er lige ud ad landevejen.
Jeg ved det ikke.
 
Jeg klør på og strikker og prøver efterhånden,
så får vi se om det kommer til at ligne eller ej.
Heldigvis er blusen strikket oppefra og ned,
så den er nem at prøve hen ad vejen.
 
Mit farvevalg og garnkvalitet er fantastisk, hvis jeg skal sige det selv.
 
Jeg har valgt
og
 
Så fåes det ikke mere lækkert og smukt tror jeg.
 
Skulle det ikke lykkedes mig at få strikket denne model,
vil jeg sætte de to garner og farver sammen i et andet projekt.
 
Men nu forsøger jeg forløbig med den her.
 
I hører nærmere...
 
 

onsdag den 12. september 2012

Om jeg har gang i det nye garn?




Selvfølgelig!!
Jeg kan da slet ikke lade være...

Blackhill Alpaca og Blackhill uld/bomuld klæder hinanden fantastisk godt.

Jeg leger med et Helga Isager design.
Da hun kun laver opskrifter i Petit (læs s-l) forsøger jeg at lave om så også jeg kan være med.
Forsøget drejer sig om Starling.

Min plet







.
Lige nu er der vejr til at sidde ude.
Jeg nyder det så længe det varer for himlen truer .




tirsdag den 11. september 2012

SELVFORKÆLELSE

 
I min verden er det selvforkælelse at få pakke fra Mr. Weller.
 
Denne gang kom der bla. Blackhill Alpaca.
Den er blød og lækker, så englene synger.
 
Farverne er fantastisk smukke og levende.
 
Jeg har ikke strikket med den før.
Jeg glæder mig til at komme igang.

Blackhill Silk/Mohair røg der også i pakken
Fluffy og skøn.
Den garn var en del af min 8 for love  og jeg blev meget begejstret.
Derfor skulle jeg selvfølgelig have lidt flere farver.
 
Nogle farver kun et enkelt nøgle, andre flere.
 
Hvad jeg skal bruge garnerne til?
 
Ikke noget bestemt.
 
Lige nu vil jeg bare gramse og kigge,
så hovedet kan få ideer.
Jeg elsker den proces.
 
 
 
 
 
 
 

søndag den 9. september 2012

STILLETID


Et godt udtryk, som betyder at der skal være ro i huset når Ole skal hvile...

Jeg har opfundet ordet... I hvert fald her i huset...

For når der skal være stille, kan jeg jo ikke fise rundt og lave en masse,
men blot sidde stille og strikke, læse, surfe på nettet og trække vejret ned i maven..
Om jeg nyder det?
I høj grad...





fredag den 7. september 2012

LÆKRE STRIBER

8 FOR LOVE hedder min orangestribede bluse.
 
Navnet opstod da vi fik at vide at Ole var hjertesyg.
 
 8 er Oles lykketal,
derfor skulle der være 8 omgange pr. strib,
for love, siger sig selv.
Kærligheden er stor.
Deraf navnet.

Carla og jeg lavede en lille foto sesion i pelikanstorm her til formiddag.
Der kom da et par billeder i hus.
 

Jeg har strikket 8 omgange med henholdsvis to tråde uld/bomuld
og 8 omgange med én tråd silke/mohair og én tråd uld/bomuld.

Hæftningen er gået som en leg.
Jeg bruger altid strikkehæftning.

Kun enderne skal klippes af til sidst.
Det tager ikke lang tid.

Opskriften foreskriver korte ærmer,
men jeg ville have lange.
Indtagningerne har jeg mærket med en tråd i kontrastfarve som følger hele vejen,
så er det let at få begge ærmer ens.

Mit lille mærke skulle selvfølgelig også på.
 
Husk at hvis du strikker denne model.
Følg opskriften!
Lad dig ikke friste til at strikke halskanten med det samme for nemheds skyld.
Det er ris til egen r.. bagefter,
for så kan du ikke regulere i maskeantal og fasthed i kanten,
 uden at skulle tage hæklenål og deslige i brug.
 
Her har jeg samlet 3 m op og sprunget over 1,
så jeg fik lige nøjagtig den hals der passede til blusen og mig

Garnet er helt vidunderligt.
I må bare prøve at strikke i Garnudsalgs nye Silk/Mohair.
Blandet med uld/bomuld får det englene til at synge.
 
 
FAKTA:
 
OPSKRIFT:
 
GARN:
En drøm af
i farven
Orangerød (2)
Forbrug 70 gram
 
sat sammen med
 
i farven
appelsinskræl
Forbrug 250 gram
 
Ialt 320 gram lækkerhed.
 
Selvfølgelig er garnere fra
 
PIND:
4 ½
 
STR.:
XL
 
BEMÆRKNINGER:
Jeg er vild med effekten af at strikke de to garner sammen.
 
Forbruget af Silk/Mohair garnet er minemalt.
Min bluse blev strikket rigelig lang.
 
Mens jeg var på hospitalet med Ole,
strikkede jeg med "hovedet under armen",
og da jeg kom hjem prøvede jeg længden og trævlede lidt op,
men lod den alligevel være næsten knælang.
 
Skulle du få lyst til at strikke den samme bluse
og ikke vil strikke den så lang,
eller er en størrelse eller mere mindre end jeg,
 har du kun brug for et eneste nøgle Silk/Mohair.
Det er da utroligt.
Ikke?
Du skulle prøve det.
 
Eller måske sætte den sammen med Blackhill Højlandsulden
 
eller
 
den nye Alpacka.
Den sammenblanding glæder jeg mig vildt til at teste.
Alpackaen og silk/mohair garnet har næsten samme løbelængde.
Det bliver en fnuglet sag at strikke med de to.
 
 
 
 
 

torsdag den 6. september 2012

Jeg kunne ikke vente....


Jeg havde ellers bestemt mig for at min næste bluse skulle strikkes i Alpaca,
men garnet er endnu ikke nået min matrikel, så jeg smuttede på lageret og fandt en hørgarn i stedet.
Det bliver et helt andet udtryk blusen får, men jeg er sikker på det bliver godt




onsdag den 5. september 2012

En hyggelig eftermiddagssnorken.




Hunden ligger på gulvet. Manden tager en lur på sofaen.
De snorker let i kor de to.
Carla har ikke veget fra Oles side, siden vi er kommet hjem. Hun er ellers en "mors" pige, men når hendes "far" er syg er det ham det gælder.

Jeg sidder og nyder de to, mens jeg har taget fat på at hækle et net jeg vil bruge til mit strik når jeg er på farten.

Det er en overspringshandling. Jeg mangler et halvt ærme på min 8 for love. Den skal nok blive færdig, jeg gider bare ikke strikke ærmer lige nu.

Jeg vil hellere igang med et nyt projekt. Endnu en Top Down bluse.
Jeg mangler bare lige garnet. Det skulle være på trapperne.
Jeg er spændt.
Det er nemlig det nye Alpaca fra Mr. Weller.

tirsdag den 4. september 2012

Kodefri kommentarfelt.


Med hjælp fra Viollykke har jeg nu ingen kode på kommentarfeltet.
I må undskylde at den har været der.

Min ringe forstand på IT giver jeg grunden og selvfølgelig den meget lidt gennemskuelige, for mig altså, design side.

Hvorfor skal man ikke slå robotten til i stedet for at slå den fra?
Jeg spørger bare.

Det er næsten som første gang jeg skulle slukke en computer.
Jeg skulle trykke på START for at slukke. I min verden særdeles ulogisk!

HAR JEG KODE PÅ KOMMENTARFELTET ???????




Camilla
har skrevet et indlæg om ikke at være en robot i forhold til at kommentere på indlæg og skulle skrive en kode for at kunne kommentere.

Jeg hader de koder og kommenterede også lystigt om det hos Camilla.

Nu skriver een af mine læsere at jeg har kode på mine kommentarer!!!

Fuck, fuck siger jeg bare. Sådan noget møj.

Jeg har ikke vist det.
Jeg vil IKKE have koder!

Jeg har nu været inde i mine indstillinger og rettet.
Om jeg har rettet det rigtige aner jeg ikke.
Jeg er i den grad hamrende dårlig til slige ting, og jeg synes ikke det er særlig gennemskueligt. Pis også.

VIL I IKKE GODT GIVE MIG BESKED HVIS DER ER KODE PÅ KOMMENTARFELTET !!!!!

Hvis jeg har, tager jeg med kyshånd imod råd om hvordan koden kan fjernes.

Og 10000 gange undskyld fordi jeg har haft.(har)



Godmorgen - lidt for tidlig efter min smag

 
Carla begyndte at småbjæffe ved 6.30 tiden i dag.
 
Det var der ikke noget at sige til,
for lige ude på gårdspladsen var
 
monstromet her lige kørt i stilling til at få halmen i tørvejr.
Gutterne er startet tidligt i dag.
Det kan vi ikke tillade os at klage over,
men hvor kunne jeg dog godt have sovet bare ½ time længere.
Selv om vi har haft en nogenlunde rolig nat,
er det altså med megen afbrudt søvn.
 
Vi er vandt til at stå op kl. 6.30, men lige nu er der ikke meget der er som det plejer.

Jeg kunne drømme om at sidde lidt med strikketøjet,
men jeg tror jeg vælger lidt kontorarbejde,
indtil Ole vågner og skal have sin kaffe.
 
Må I få en god tirsdag.
 

søndag den 2. september 2012

Der har ikke været meget strik i den forgangne uge

 
Så er det jo godt at jeg kan fremvise lidt færdigt fra forrige uge.
Jeg fik denne vasket og lagt til tørre
inden vi drog mod Varde i mandags.
 
 
 
Jeg er vældig tilfreds med resultatet.

Jeg har lavet perlestrik i stedet for ribkanter.
 
Mit lille mærke endte på ærmet denne gang.

Nu er den pakket sammen og lagt i skabet,
til lidt koldere tider.
Selv om den er strikket i ren bomuld,
er den lidt for varm endnu.
 
FAKTABOKS:
 
OPSKRIFT:
 
GARN:
575 gram Rosa
og
215 gram lyseblå
 
fra
 
PIND:
4 ½
 
BEMÆRKNINGER:
 
Jeg slog færre masker op,
da garnet er tykkere end det opskriften foreskriver.
 
Jeg har lavet småjusteringer hen ad vejen.
 
Da jeg har strikket modellen før og da den er strikket Top Down
 er det vældig let at tilpasse den efterhånden som arbejdet skrider frem.
 
Jeg har strikket bullen lige ned.
 
Jeg har undladt at samle hver 4. maske op til halsen.
 
Jeg har nok også lavet et par andre ændringer.
Lige nu kan jeg bare ikke lige huske dem.
 
Hvis I strikker modellen,
så lad være med at lade jer friste til at strikke halskanten først.
gør som der står og saml masker op til den til sidst.
Resultatet bliver meget pænere
og halsåbningen kan reguleres
uden at skulle hækle kanter og hvad ved jeg bag efter.
 
 

lørdag den 1. september 2012

Hjemme


Nyvasket og klar til en lille hvil efter anstrengelserne, sidder Ole i sin stol, med et sjal over skulderen.
Han synes det er hyggeligt med sjalet i stedet for et tæppe.


I begyndelsen af ugen troede jeg ikke på at vi kunne sidde i vores egen stue i dag. Ja faktisk kom vi hjem allerede i går eftermiddag.

Det har været noget af en uge.
Fra mandag hvor vi troede Ole skulle have en ballonudvidelse og i stedet fik en dobbelt bypass.
Det har været hårdt, det er hårdt og det vil det blive ved med et stykke tid frem i tiden.
Vi kan se fremskridt for hver dag, ja de første dage var der fremskridt fra time til time.

Men Ole er træt og skal først og fremmest have ro, ro, ro.

Han har frabedt sig besøg i den nærmeste fremtid. Han magter det ikke.
Jeg er mutter skrap der passer telefon og mail og fortæller venner og bekendt at sådan ligger landet lige nu. Forståelsen er stor.

Jeg ved at meget snart får Ole lysten og energien til at have besøg. Og vil elske at der kommer mennesker forbi.

Men lige nu vil han bare have mig.
Jeg er taknemlig og glad for at jeg kan være der for ham.
___________________________________________________________

Samtidig vil jeg vil takker for jeres søde hilsner. De har varmet mig mere end I aner.
Tusind tak